Vil jeg slippe for mine briller eller kontaktlinser med CustomMatch™ Personlige synsløsninger?
Resultaterne vil variere, afhængigt af dit syn, din livsstil og dine øjnes anatomi. Nogle mennesker synes, at de har brug for briller for at læse det, der står med småt, eller for at køre bil i mørke. Men de fleste mennesker kan gennemføre deres daglige aktiviteter uden at være afhængige af briller eller kontaktlinser.

Hvordan adskiller ReZoom® og TECNIS® Multifokale linser sig fra andre intraokulære linser (linser inde i øjet)?
Traditionelle enkeltsyns-intraokulære linser giver i reglen godt afstandssyn med begrænset evne til at se genstande tæt på uden briller.ReZoom® og TECNIS® Multifokale linser, som udgør CustomMatch™ Personlige synsløsninger, giver højkvalitets-, højkontrastsyn på afstand og tæt på, både ved dårlig belysning og i stærkt lys.

Hvordan erstatter en intraokulær linse den naturlige linse?
Den katarakt-ramte naturlige krystallinske linse inde i øjet fjernes forsigtigt gennem en meget lille incision i periferien af øjets hornhinde. Den nye linse indsættes derefter i stedet og bliver siddende der permanent.Indgrebet tager normalt fra 15 – 45 minutter.

Hvor længe efter indgrebet varer det, før jeg kommer til at se så godt, som jeg kan?
Som ved de fleste indgreb afhænger det af dit øjes almene helbredstilstand. For de fleste mennesker bliver synet betragteligt bedre med det samme og fortsætter med at forbedres i de første uger efter indgrebet.

Kræver ReZoom® og TECNIS® Multifokale linser en tilpasningsperiode?
Ja. For de fleste mennesker er der en periode, hvor man skal vænne sig til dette nye synssystem, som giver mulighed for at se tæt på og på afstand med den nye linse. Denne tilpasningsperiode varierer fra person til person. Som ved alle multifokale linser rapporterer nogle mennesker om "halo" eller refleksblænding omkring lys. Denne effekt mindskes med tiden for de flestes vedkommende. For nogle bliver det mindre ubehageligt, men det forsvinder aldrig helt. De fleste mennesker rapporterer, at evnen til at se tæt på og på afstand opvejer eventuelle bivirkninger i forbindelse med linsen. Bed lægen om at forklare om denne justeringsperiode før indgrebet.

Medfører undersøgelsen nogen særlige risici?
Som ved ethvert kirurgisk indgreb er der involveret visse risici, og resultatet kan ikke garanteres. Din læge skal gennemgå de vigtigste sikkerhedsspørgsmål med dig.

Hvad nu hvis jeg ikke er egnet til CustomMatch™ personlige synsløsninger?
Din læge vil forklare dig om dine muligheder og omhyggeligt udvælge en intraokulær linse, der opfylder dine synsbehov og giver dig det bedst mulige syn. For mennesker, der ikke er egnede til en multifokal linse, kan et konventionelt linseimplantat være den bedste løsning. TECNIS® monofokalt linseimplantat giver for eksempel skarpt syn på afstand og forbedrer det funktionelle syn i dårlig belysning, herunder ved bilkørsel i mørke.