Akkommodation – Den proces hvorved øjet øger sin optiske styrke for at bevare et klart billede (fokus) på nethinden.
Balanced View Optics™ Teknologi – AMO’s patenterede linsedesign, som giver en optimal balance af synsfunktion tæt på og på afstand for kataraktpatienter. Fordeler lyset over fem optiske zoner for forbedret genetablering af synsfunktionen, hvilket giver syn både tæt på, i mellemområdet og på afstand for mindsket afhængighed af briller.
Katarakt – En uklarhed eller mathed, der udvikles i øjets naturlige krystallinske linse eller i dens kapsel. Katarakter udvikler sig normalt langsomt og medfører efterhånden synstab, som kan udvikle sig til blindhed, hvis de ikke behandles.
Krystallinsk linse – Øjets naturlige linse, som hjælper med til at fokusere lysets stråler på nethinden. Linsen er oprindelig transparent, men den kan blive uklar med alderen (katarakt).
Cornea – Den transparente forreste del af øjet (hornhinden), som dækker regnbuehinden (iris), pupillen og det forreste kammer og giver øjet det meste af dets synsstyrke. Sammen med den krystallinske linse bryder hornhinden lyset og hjælper øjet til at fokusere. Hornhinden bidrager mere til den samlede brydning af lyset, end selve linsen gør, men mens linsens bue kan justeres for at "finindstille" fokus, er hornhindens bue fast.
Halo – Tåget ring omkring stærkt lys, som visse patienter ser. Dette symptom kan forekomme efter kirurgiske indgreb.
Hyperopi – Også kaldet langsynethed, hyperopi er en synsdefekt, der skyldes en fejl i øjet (oftest hvis øjeæblet er for kort, eller hvis linsen ikke kan rundes tilstrækkeligt meget), som medfører manglende evne til at fokusere på genstande tæt på, og som i ekstreme tilfælde gør, at personen ikke kan fokusere på genstande på nogen afstande overhovedet.
Intraokulær linse – Kunstig linse, der implanteres i øjet som erstatning for øjets naturlige krystallinske linse, der er fjernet på grund af katarakt eller andre problemer. Den intraokulære linse bliver siddende permanent i øjet.
Monofokal linse – Et intraokulært linseimplantat, som giver godt afstandssyn og sommetider syn i mellemområdet, men generelt ikke korrigerer synet i nærområdet. Kræver ofte korrigerende linser eller briller efter indgrebet til læsning og syn i nærområdet.
Multifokal Linse – Et intraokulært linseimplantat, som er beregnet til at give afstandssyn og nærsyn på én gang. Visse multifokale linser giver også syn i mellemrådet. Der er rapporteret om øgede reflekser og haloer i mørke med multifokale linser.
Myopi – Også kaldet nærsynethed, myopi er en synsanomali, som skyldes øjets fejlagtige lysbrydningsevne. Folk med myopi kan typisk se ting tæt på, mens genstande på afstande bliver uklare.
Fakoemulsifikation – Brug af ultralydsvibration til at knuse en katarakt, hvilket gør den lettere at fjerne.
Presbyopi – Langsynethed, som skyldes nedsat evne til at fokusere. Dette skyldes tab af elasticitet i øjets krystallinske linse og kommer med alderen. Tabet af fleksibilitet begrænser øjets evne til at ændre fokuspunkt fra lang til kort afstand. De fleste mennesker begynder ikke at opleve virkningerne af presbyopi, før de når op i 40'erne. På grund af denne normale proces begynder folk at bruge bifokale briller eller anden læsekorrektion.
Pupil – Åbningen midt i øjets iris, som varierer i diameter, afhængigt af, hvor kraftigt lyset er, der trænger ind i øjet.
Synsnerve – Synsnerven forbinder øjet med hjernen. Synsnerven bærer de impulser videre, der dannes af nethinden. Disse impulser sendes gennem synsnerven til hjernen, der fortolker dem som billeder.
Retina – Nethinden, det lysfølsomme lag, der ligger bagtil i øjet, detekterer lys og skaber impulser. Nethinden sender lysstråler som elektriske impulser via synsnerven til hjernen, hvilket sætter vores forstand i stand til "se", hvad der befinder sig i vores synsfelt.
Sfærisk afvigelse – En billedfejl, der forekommer på grund af for kraftig brydning af lysstrålerne; forekommer, når strålerne rammer en linse eller et spejl tæt på dets kant i stedet for i midten.
|